michaelgregaard.dk

Forfatter Michael Gregaard
Prosa og billeddigte.

Figur

Min billeddigtbog Nattens salt bærer paralleltitlen Spiral Nights for jeg er fascineret af spiralen, som jeg opfatter som en grundfigur i naturen og det menneskelige sind. Spiralen repræsenterer udvidelse, vækst og frihed, en centrifugal bevægelse, såvel som det modsatte: sammentrækning, en indadvendt bevægelse, koncentration. Både i Nattens salt og i min prosabog Stjernejæger (2017) zoomer jeg hyppigt fra det uendeligt små til det uendeligt store og forsøger at vise, at spiralens to modsatrettede bevægelser, udaddrejningen respektive indaddrejningen, korresponderer med de to modsatvirkende kræfter, som ifølge astronomien påvirker universets udvikling. Den ene kaldet mørk energi, udvider universet, den anden, tyngdekraften, trækker det stedvis sammen.

Mikrokosmos slynger sig som en kendingsmelodi gennem den makrokosmiske musik; det lokale er i samklang med det universelle.

Michael Gregaard, 2018

”I min billeddigtbog ’Nattens salt – Spiral Nights’ følger vi mennesket på en indre og ydre rejse. Den dynamiske spiral, som bogens rejsende møder inden i og uden for sig selv, forbinder det nære og fjerne. Spiralerne skaber korrespondance mellem mikroformer og makroformer, mellem verdensrummets spiralgalakser og cellernes DNA-spiraler, mellem en fejende hvirvelvind og et vandløbs sugende strømhvirvel, mellem snoet arkitektur og navlestrengens spirallegeme. Mikrokosmos slynger sig som en kendingsmelodi igennem den makrokosmiske musik; det lokale er i samklang med det universelle. Herom kredser min drømmebog ’Nattens salt – Spiral Nights’, hvor alt er både tæt på og langt væk”.

Michael Gregaard: ’Mod det grænseløse’ i antologien ’Spiralnætter’ , 2002

Uddrag af prosabogen ’Stjernejæger’:

”Ude i køkkenet tænder han lys og lader det lunkne vand løbe, til det bliver koldt. Han aner sin egen skikkelses kontur i køkkenvinduet, men en uro i den øverste del af det ene vinduesfag får ham til at fokusere. Han bøjer sig frem mod de hvide, sprukne sprosser. En lille grå, gespenstagtig edderkop med svulmende bagkrop er i færd med at spinde sit net her midt om natten. Mens han drikker vand i slurke af glasset, iagttager han den travle edderkop. Han har bemærket den andre gange og sætter pris på, at den aldrig vil indenfor. Som sædvanlig er nettet spundet uden for det højre vindue, som han sjældent åbner. Hvor mange morgener har han ikke glædet sig over resultatet af dens anstrengelser – dens fine spind, og så fordi det som regel bebuder godt vejr. I gråvejr eller regnvejr ulejliger edderkoppen sig ikke med at forny sit net. Istedetfor hænger et flosset væv med dinglende rester af dens ofre. Den meteorologiske edderkop tager sjældent fejl. Og at den nu er i fuld gang, er et sikkert tegn på, at dagen i morgen byder på solskinstimer. Han har aldrig før sét den væve sit net. Han giver efter for en indskydelse, stiller vandglasset fra sig og går ud og henter stavlygten i kosteskabet. Han retter lyskeglen mod edderkoppen. Den taber ikke tråden af den grund, men fortsætter tranceagtigt sit spinderi næsten som en kunstner, der er besat af at fuldføre et hovedværk inden morgendagens fernisering. Gesvindt som en linedanser firer edderkoppen sig ned, iler hen ad en skælvende lys tråd, idet den uafbrudt trækker en fin ny tråd efter sig, som løber ud af bagkroppen. Tråden efterlader et synligt spor af edderkoppens kredsløb i vinduesrammen. Ved at læne sig længere ind over køkkenvasken konstaterer han, at den har spundet en spiral, som snor sig i stadig større kredse. En logaritmisk spiral ville en matematiker sige. Og edderkoppen er åbenbart opsat på at gentage kunststykket. Den er begyndt at væve en ny spiral, men denne gang ude fra rammen og indefter, og mønstret er lidt anderledes, for nu er afstanden mellem hver snoning lige stor. Det må være begyndelsen til Archimedes’ spiral, den klæbrige fangstspiral, han opdager om morgenen”.

Michael Gregaard, 2017.